Kollund · Herning · Midtjylland
Jagthundetræning i Herning — hold for spaniel og retrievers
Her finder du mine træningshold for jagthunde nær Herning. Uanset om du har en frisk hvalp der skal lære det grundlæggende, en unghund der skal bygges videre på, eller en erfaren hund der skal skærpes til jagt — er der et hold til dig. Holdene er tilpasset spaniel og retriever og afholdes i Kollund ved Herning i Midtjylland.
Holdopstart i August
Mandage: Hvalpehold & Grundhold
Træningsdatoer:
- 03/08
- 10/08
- 17/08
- 07/09
- 14/09
- 21/09
Tirsdage: Jagthold og hvalpefortsæt
Træningsdatoer:
- 04/08
- 11/08
- 18/08
- 08/09
- 15/09
- 22/09
Trin 1
Hvalpetræning
Kontakt
Opbygning af tillid og tæt forbindelse mellem hvalp og fører gennem positiv forstærkning og belønning.
Lineføring
Hvalpen lærer at gå roligt og opmærksomt i snor ved siden af føreren, uden at trække eller lade sig distrahere.
Hente/bringe
Introduktion til de første apporteringsfærdigheder, hvor hvalpen lærer at hente en genstand og aflevere den korrekt.
Sit-øvelser
Indlæring af de grundlæggende “sit”-kommandoer, som danner fundamentet for senere lydighedstræning.
Der arbejdes desuden ofte med placeboard-træning på hvalpeholdene for at styrke fokus, positionering og samarbejde.
Målet med holdet er at skabe de vigtigste byggesten for hvalpens videre træning og at styrke den nære relation og tillid mellem hund og fører.
Trin 2
Grundhold
På dette hold arbejder vi videre med at skabe et solidt fundament for din unge hund. Vi bygger ovenpå de grundlæggende færdigheder og styrker hundens fokus, samarbejdsevne og jagtmæssige forståelse.
Lineføring
Forbedring af hundens evne til at gå pænt og opmærksomt i snor – også i terræn med mange naturlige distraktioner.
Bliv
Indlæring af stabile “bliv”-øvelser, hvor hunden lærer at fastholde positionen (siddende eller liggende), selv når omgivelserne udfordrer koncentrationen. Træning med distraktioner vægtes højt på dette hold.
Apportering
Videreudvikling af hundens apporteringsfærdigheder med fokus på præcision, korrekt aflevering og pålidelighed i arbejdet.
Ro
Træning i at bevare ro og fokus, selv i situationer med høj motivation eller ydre pres.
Lettere markeringsøvelser
Introduktion til grundlæggende markeringer, hvor hunden lærer at lokalisere og apportere specifikke emner i nærområdet.
Målet med holdet er, at din hund opnår sikre og stabile basale jagtegenskaber som fundament for det videre jagttræningsarbejde.
Trin 3
Jagthold
På jagtholdet bygger vi videre på øvelserne fra grundholdet og hæver sværhedsgraden markant. Holdet er for dig, der ønsker at udvikle din hunds jagtmæssige kunnen gennem mere avancerede opgaver, større selvstændighed og øget koncentration i arbejdet.
Vi introducerer nye udfordringer, som styrker både hundens forståelse og samarbejdet mellem hund og fører. Træningen tilpasses løbende efter det enkelte holds niveau, så alle får optimale forudsætninger for at lykkes.
På holdet træner vi blandt andet:
Søg tæt inde ved føreren (Spaniel søg)
Blinde apporteringer
Introduktion til skud i træningen
Arbejde med dummyskyder
Vildtapportering
Dirigeringer og større afstandsarbejde
Terrænskift i forskellige variationer
Målet med holdet er at skabe en hund, der arbejder sikkert, fokuseret og kontrolleret under jagtlignende forhold – og samtidig fastholder glæden ved samarbejdet.
Find os
Mine træninger afholdes i Kollund nær Herning
Klar til at starte træningen?
Hold starter løbende. Tilmeld dig i dag og sikr din plads.

